Nærvær

Snakken kører bedst, når man sidder godt, og med dette udgangspunkt blev spisebordsstolen Nærvær designet. Den elegante spisebordsstol, indbyder med dens bløde polstring til lange aftenselskaber i den danske sommer. Stolen er sammenklappelig og kan ligge i en skuffe, så flere kan tages frem, når selskabet bliver stort.

Designet af Benjamin Mundbjerg Baun

  • Farve: Brun, Sort, Karry, Lys beige, Lys blå, Lys grå, Lys grøn, Mørk blå, Mørk grøn, Sand
Varenummer (SKU): 10-000000

Sammenklappelig

Det ser måske ikke sådan ud, men Nærvær kan faktisk klappes sammen.
Når den er det, fylder den blot 48x48x14 cm, hvilket gør den ekstremt nem at opbevare og transportere.

Det at sætte ord på

Under hver enkelt stol står der skrevet en lille sætning, som gør stolen unik.
Sætningen er i sig selv ikke af stor betydning, men håbet er, at den kan give grobund for refleksion eller en dybere og mere nærværende samtale.

Polstret

De slidstærke møbeltekstiler består hovedsageligt af uld og er vævet af Danmarks eneste tilbageværende væveri, beliggende i Kjellerup.
Polstringen på sædet og ryglænet er udskifteligt, og du kan derfor altid udskifte den til en anden af de 10 farver Nærvær bliver produceret i.

Produceret til generationer

Nærvær er skabt til at blive givet videre, og derfor kan stoffet let udskiftes til mere moderne udtryk af nye generationer. Materialerne er af samme grund valgt med øje for både holdbarhed og bæredygtighed.
Stellet på stolen er lavet i europæisk egetræ og rustfrit stål. Skummet er et genanvendt materiale, og pladerne i sædet og ryglæn er produceret af restprodukter fra gulvtæppeproduktion.

Taburet

Stolens ryglæn kan afmonteres, nemt og helt uden brug af værktøj.
Det gør at den kan fungere som en taburet i entréen eller omkring sofabordet og flyttes ind til spisebordet som spisestol, når der kommer gæster.

Mest stillede spørgsmål

Hvordan køber jeg et møbel?

Vi vil gerne værne om de danske møbelhuse og har derfor valgt, at alt salg går gennem vores forhandlere. Vi håber, du også vil være med til at støtte en af dem.
Se fanen Find forhandler.

Må jeg vaske betrækket?

De slidstærke tekstiler fra Kjellerup Væveri består af op mod 80% uld, og egner sig derfor ikke til at komme i vaskemaskinen.

Kan jeg selv skifte betrækket?

Du kan sagtens selv skifte betræk. Lyn det yderste lag stof af, og løsn skruerne med en umbraconøgle for at frigøre pladen og det andet lag stof.

Kan jeg vælge forskellige farver betræk på sæde og ryglæn?

Det kan du, men der kan blive ekstra udgifter til håndteringen af det. Kontakt din lokale forhandler for at høre mere.

Kan jeg selv vælge, hvilken sætning, der skal stå skrevet under stolen?

Nej, alle sætninger er med til at gøre stolene unikke og er udvalgt af Baun Møbler.