Samvær

Helt uundgåeligt i ethvert hjem er spisebordet blevet midtpunktet vi samles om, og den skal kunne danne rammen for både selskaber, hverdagens måltider og lektielæsning. Formålene er mange, og spisebordet Samvær kan det hele, og måske endda lidt mere.

Bordet fås i to længder:

4-6 pers.    L 130    B 100    H 72
6-8 pers.    L 180    B 100    H 72
Der kan monteres tillægsplader i enderne.

Designet af Benjamin Mundbjerg Baun

  • Størrelse: L 130 cm, L 180 cm
Varenummer (SKU): 20-000000

Sammenklappelig

Når livet skifter scene kan bordet klappes sammen og tages med til nye himmelstrøg. Bordbenene kan foldes ind, så bordet kun er 8 cm højt, og foldemekanismen er lavet, så bordet let og hurtigt kan klappes sammen helt uden brug af værktøj.

Tillægsplader

Når selskabet bliver større, kan der nemt monteres tillægsplader, der på elegant vis understøtter bordets design. Tillægspladerne holdes på plads af stålsargen, der løber under bordpladen, og skal tillægspladen afmonteres igen, skal den blot have et let løft, før den igen er fri.

Funktionelt design

Den lange stålsarg der sirligt er fastgjort under bordpladen er med til at give et let og elegant udtryk, men danner også grund for foldemekanismen, og montering af tillægspladerne. Derudover sørger den spinkle sarg for god plads til benene, så du sidder behageligt.

Kvalitet i fokus

Samvær er produceret af materialer, der sikrer et bord, som kan holde i generationer og modstå hverdagens slid. Bordet er produceret i rustfrit stål og massivt egetræ, hvor store massive egetræsplanker er skåret op, høvlet og sorteret for til sidst at blive limet sammen til den pæne bordplade.

Lejlighed eller landejendom?

Samvær laves i en kort udgave med plads til 2 personer på hver langside, hvilket gør den perfekt til et lille køkken eller lejlighed. Derudover fås den også i en klassisk spisebordslængde med plads til 3 personer på hver side.

Mest stillede spørgsmål

Hvordan køber jeg et møbel?

Vi vil gerne værne om de danske møbelhuse og har derfor valgt, at alt salg går gennem vores forhandlere. Vi håber, du også vil være med til at støtte en af dem.
Se fanen Find forhandler.

Hvilken overfladebehandling har bordet fået?

Nærvær er olieret med en naturolie, der mætter og hærder overfladen samt fremhæver træets naturlige glød.  Den bør jævnligt efterbehandles med ny olie, især på bordpladen. Til dette vil jeg anbefale “natur køkkenbordsolie” fra Trip Trap, da dette er det produkt i butikkerne, som minder mest om den oprindelige behandling.